Forside Salmer Tyngdepunket
Tyngdepunket Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 05. november 2014 03:08

Tyngdepunket
Melodi:    Guds Søn kom ned fra himmerig…
Min tro ej bygger på min tro,
på ej, hvad jeg kan føle,
i sådan ”jord” kan intet gro,
den er som mudderpøle!
Nej, uden for mig selv jeg må,
til Kristus Jesus må jeg gå
for Klippegrund at finde!

I Kristus er min salighed,
som nogetsteds jeg finder,
Han er min glæde og min fred,
min svagheds overvinder!
Mit tyngdepunkt er kun i Ham,
Hans dyre blod tog bort min skam,
ej andet kan mig trøste!

Min kind jeg vasker da igen,
hver sørgerand forsvinder,
når jeg til Herren skuer hen,
hvor jeg den Kilde finder,
som ingen ørk udtørre kan,
og mens mig brænder hedt dens sand,
min sjæl Han vederkvæger!

Vort håb er saligt, thi det er
vor Frelsers nære komme!
På tiden kendes det især,
at fristen snart er omme!
Men Ordet stadig skal udsås,
for der er menn´sker, som skal nås
med evangeliets nåde!

4.11.14 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)