Mel.:  Dybt hælder året i sin gang…

Hver årstid lærer dig og mig
om livsforløbets spil,
dets luner ændre kan vi ej,
hvor gerne vi end vil!

Som både ældre og som ung
det op og ned os går,
vi være kan som blyet tung,
der lidet kun formår!

Sig sænke kan en vinterblund
i sjælen før så glad,
der just sig så på klippegrund
men nu som visnet blad!

Men hør, det sidste er ej sagt,
o, bi på Herrens stund,
i nøden giv du stille agt
på ordet fra Hans mund!

Til dig trods alle luners vejr
skal komme, før du véd,
et ord fra Herren til dig nær
fuld af Hans kærlighed!

Gå trøstet da frimodigt hen
med lindring måske, hvor
dig venter en nedbøjet ven,
som Kristi trøst er for!

28.10.14 - jn