Jeg har netop skrevet en bog om en mand, der fik stor indflydelse i mit liv, dvs. min morfar. Bogens udgangspunkt er slægtens stamtræ i mine oldeforældre, Viggo og Ida Schulstad, hvis datter min mormor var, og min krønike har ført mig på en spændende og farverig slægtsrejse.

I min ”research” slog det mig, at Bibelen, som blev min morfars/oldefars åndelige arv til mig, har meget at sige om ”slægt” og ”slægter” og om Herrens interesse i, at den enkelte som Kristus-troende har et levende, selvoplevet vidnesbyrd overfor sin familie og slægt. Den kendsgerning er en kæmpe udfordring og gav ”sagaen” et særligt, forløsende perspektiv.

Der er megen forskel på familier. Nogle er meget ”stærke” med rige familietraditioner, medens andre er skrøbelige.  I min slægt var der trods et spændende stamtræ megen nedarvet svaghed, så selv er jeg fristet til at sige som Gideon: ”Se, min slægt er den ringeste…” (Dom. 6:14).

I biologitimerne lærte vi om ”mutationer”. Dette fænomen betød ganske enkelt, at der fx i et dyreliv pludselig opstår en uforklarlig ændring i arve-egenskaberne. Det kan også ske i en familie.  Et familiemedlem tager imod Kristus som Frelser, og straks er der sket et mirakel, en ”mutation”, i familien, som skal være fremtidigt ”arvegods” som fx i Timoteus´ liv.  2.Tim.1:5.

De nedarvede skrøbeligheder er da blevet ophævet ved ”Kristi dyrebare blod” (1. Pet. 1:19). Er de end ikke kemisk udryddet, er dog deres synkende tyngdepunkt ophævet i et nyt, forløsende tyngdepunkt i Jesus Kristus (Rom. 8:2).  Har du oplevet dette under i dit liv, venter din familie og din slægt på netop dit frimodige vidnesbyrd herom, men ak, ak! Alt for mange Kristus-troende er i familiesammenhænge så tragisk Kristus-tavse.

 O, du nye, genfødte lys i din slægt! Du har et langt, langt højere kald!

24.10.14 - jn