Mel.:  Den tro, som Jesus favner…(Dansk salmebog 578).

Jeg Herrens ord må tale
til min fortabte sjæl,
som jeg ej kan husvale
med noget i mig selv,
dér er ej trøst at få,
jeg kan ej, om jeg ville
her finde nogen kilde,
hvor hjælp jeg kan opnå!

Jeg stundom kan indhøste
hos menn´sker ærens pris,
som mig nok kan forlyste
en stund på verdslig vis,
men ak, jeg snart indser,
hvor tom den ære mærkes,
dens tomhed kun forstærkes
i sjælen mer og mer!

Hvad trøst er da at bringe
i denne skyggedal,
som let la´r mig betvinge
af syndens bitre kval?
Min sjæl, se ene hen
til din trofaste Hyrde,
din nød og al dens byrde
til Kristus gå med den!

Lad Kristi kors da være
al selviskhedens død
med al forfæng´lig ære,
som stammer fra vort ”kød”!
Lad Helligåndens trang
til Kristus at ophøje
din sjæl kun ret fornøje
med frelsens glædessang!

14.10.14 – jn