”Men I skal kaldes Herrens præster…”  (Es. 61:6)

Hvem taler sådan?  Læs ordene i sammenhæng og du ser, at det gør Kristus selv.  I Lukas 4:18 citerer Herren sig selv med ord fra Esajas 61, der udråber et evangeliets ”nådeår” for alle syndere.  Da vor Frelser konkretiserede teksten, blev ”de, der var fra synagogen” (Luk. 4:28), dvs. det religiøse præsteskab, ”ude af sig selv af raseri”. 

Sådan er det stadig.  Evangeliets argeste fjender er typisk de religiøse.  Det er Kristus selv, der taler i Esajas 61 og profeterer om et genløst folk:  ”I skal kaldes Herrens præster, vor Guds tjenere skal I hedde.”  (v.6).

Spørger vi imidlertid Romerkirken, hvem der er præster, siger den: Det er dem, der som et helligt sakramente og som Kristi stedfortræder og ved  kirkens alter er guddommeligt bemyndiget til at sige ord, der forvandler brødet til Kristi legeme og vinen til Kristi blod – noget en almindelig, ikke-præsteviet troende, ikke har lov til.  Dette er katolsk lære.

Men NT lærer, at alle troende er et præsteskab, ja, et kongeligt præsteskab  (1. Pet. 2:9) som del af ”det almindelige præstedømme” (Luther).  Ingen har her en særlig ”præsterang” frem for andre. I praksis er det dog sådan, at de specielt ”ordinerede” får særlige ”præstekjoler” for at markere forskellen på læg og lærd, - ak, et tåbeligt, middelalderligt påfund.

Hvad gør NT´s præster?  Hvilke ofre bringer de?  Svar:  Lovprisningsofre (Hebr. 13:15) hver dag, hver morgen, med læber, der bekender Hans frelsernavn og takker for frelsen i Jesus Kristus og i Ham alene.  Tilhører du Ham, er også du præst, en Guds lovprisende præst i Kristus Jesus, iført ”frelsens klæder” og ”hyllet i retfærds kappe!” (Es.61:10).

1.10.14 – jn