Forside Artikler Et super godt Bibelråd
Et super godt Bibelråd Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 28. september 2014 07:59


En ældre ven fra min ungdom, bror til en kendt forkynder, Th. Mundus, som blev min ubetingede åndelige vejleder nr. 1, da jeg var helt ny i troen efter min morfar ”forfremmelse” til herligheden, havde for vane, når han skulle læse for os et kapitel fra Bibelen, altid først at læse kapitlets resume først, som er anbragt med små bogstaver over hvert kapitel.

Det var meget forståeligt, eftersom han brugte, hvad vi unge kaldte ”den gamle oversættelse”, medens 1948-oversættelsen var ”den nye” (i dag er  den ”den gamle”), og den gl. Bibel var konsekvent forsynet med gode, gudfrygtige kapitel-resumeer. Ejer du en bibel i den udgave (dvs. før 1948-udg.), kan jeg anbefale dig i din bibellæsning at benytte dig af dette lødige kapitel-resumé.  Her følger en resumeret ”smagsprøve” på Es.53:

”Esajas taler herligt om Kristi fødsel, ringhed og om Hans tålmodige lidelse og død for menneskenes synders skyld, 1-7;  han spår også om Hans opstandelse efter Hans lidelse, død og begravelse og om den kristne kirkes udbredelse, idet Han bar menneskenes misgerninger, overvandt fjenderne og bad endogså for dem, 8-12.”


Et vidnesbyrd om den gudsfrygt og pietet, Bibelen omfattedes med af dens oversættere!  Det behagede Gud gennem en ældre troende kvinde, Maren, at give mig i hænderne en endnu ældre Bibel-udgave, som jeg ”slugte” trods dens meget antikverede sprog, hvilket jeg ”overvandt” p.gr.a. en ny, stærk appetit efter ”ordets uforfalskede mælk!  1.Pet. 2:2.

Hvad jeg vil ?  Blot opmuntre dig til personlig bibellæsning.  Er du født (genfødt) af Bibelens Ånd, er du også ”født” med en ny, åndelig appetit, som aldrig tilfredsstilles af surrogater el. moderne, åndelig forfladigelse.

Er du ensom?  O, søg frem for alt selskab med din med-ensomme ven, der af hjertet kan vidne:  ”Men mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde!”  (kap. 15:16).  Med disse ord ønskes du en ny, herlig Bibeluge!

28.9.14 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)