Ja, hvad er det?  Politikeres brudte løfter? En fup-handel? En vens svigt, - en kærestes utroskab, en uærlig præst, chef, trosfælle, løgnagtig entertainer eller..?

Det er ikke noget af dette eller summen af det. Nej,det er det evige selvbedrag.  At narre sig selv mens man påstår at være ærligheden selv,  er at narre sig bort fra en evighed, der ej la´r sig narre, og som Gud har lagt i vort hjerte (Præd. 3:11). Evigheden? Nej,  den er for alvorlig til at blive taget alvorlig.  Med pjat går det bedre, eller som Søren Kierkegaard siger:  ”Vær pjat – og du skal se, at alle vanskeligheder forsvinder!”  Dvs.:  I denne bedragets verden.

En efter en forsvinder mennesker, disse ”evighedsvandrere”, fra os.  En gang ”kommunikerede” vi med dem, måske med alvorsord mod selvbedraget og den folkekære idé om, at ”det går nok alt sammen” eller:  ”Det går nok ikke så galt, som præsten præ´ker”, - en vits, man morer sig over, gerne i selskabelig sammenhæng.  Og så pjattes der lystigt videre.

Endnu lever der venner af min aldersstegne årgang.  Vi var engang unge og kåde sammen.  Mange er nu meget skrøbelige, ja, går på gravens rand.  Er de da ved at indse selvbedraget og livsløgnen? Gid de gjorde, men  nej.  ”Når vi er døde, så er vi døde, færdig!” -  ”Evigheden véd vi ikke noget om – den er bare et stort, sort hul”, sagde engang en nabo til mig.  Hans egne ord citerede jeg ved hans begravelse, hvad de tilstedeværende fandt ganske underholdende og lo spontant.

”Men hvad vil I gøre, når enden kommer?” spørger profeten (Jer. 5:31).  Ingen gad svare ham.  Men svares skal der alligevel ind for Gud, som vi nok kan gøre grin med her på jorden, men ikke ved evighedens port.

Men trods alt dette er der ”et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden”  (Åb. 14:6).  Så får det falde i god el. dårlig jord.  Kristi evangelium er vort charter og Guds ultimatum til vor fortabte samtid.

26.9.14 - jn