Forside Artikler Jehovas Vidner inviteret indenfor
Jehovas Vidner inviteret indenfor Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 21. september 2014 10:46


To ganske unge ringede på, en smuk ung pige på 18 år og en ung mand, nok ikke stort ældre.  ”Vi vil gerne tale med dig om jordens fremtid!”


Vi satte os på solskinsterrassen. Handlede jeg rigtigt?  Advares vi ikke mod velkomst til vranglærere?  (2. Joh.br. 10-11).  Jo,  men kun i den forstand, apostlen mente.  Det var ikke et velkommen til ”husly”, men til mit vidnesbyrd, - o, hvilken fin anledning, som ville have glædet Johannes.


Samtalen skal ikke her refereres, jeg siger blot:  Har du selv et Åndens vidnesbyrd i hjertet, tøv ej med at dele med fx et par ”vidner”, om  hvilken frelsende erfaring, du har gjort med vor Herre Jesus Kristus.  For det hører J.V. så godt som aldrig om!  Både kristne og ikke-kristne er stort set enige om at smække døren i igen, hvis det drejer sig om netop J.V.


I stedet for diskussion el. ”belæring”, gør som Lina Sandell synger:


Sig dem blot, hvad du har fundet,
tal blot om, hvad selv du så,
om Hans nåde uden lige,
kærligheden til de små!


”Vidnesbyrdet, vidnesbyrdet, min søn, er det stærkeste bevis på kristendommens sandhed”, sagde John Wesleys far til ham før sin død.


Åh, hvor de lyttede disse 2 kære unge!  ”Berigende”, kom det fra hjertet fra den unge mand.  Til afsked læste vi Ap.G. 26:28-29, som jeg bad dem læse for mig fra deres bibel.  Og vi så ud fra ordet, hvor lidt der skal til for at blive en kristen, men at det også går an som kong Agrippa at afslå.
Jeg bærer dem endnu på mit hjerte og bed gerne for dem, hvis du føler dig ledet til det!


21.9.14 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)