Forside Salmer Lærdom ved gadekæret
Lærdom ved gadekæret Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 22. august 2014 12:08


Melodi:  Udrust dig, Helt fra Golgata….


Ved gadekærets bløde siv
jeg just mig satte ned,
dér vrimled´ det med alskens liv
i harmoni og fred!

De svajed´ hid og did de siv,
de modstand yder ej,
”Du trætte mand, o, hos os bliv!”
blidt lokkede de mig!

Som de for vinden bøjer af,
jeg denne lærdom får:
Er jeg som sivet svag og vag,
jeg ej på Klippen står!

Nej, bøj ej af for hver en vind,
for hver en lærdoms art,
men fyld med Herrens ord dit sind
som dagens årle start!

Farvel da, lille gadekær,
farvel hvert bløde siv,
her blev jeg mindet om især
Gudsordets perspektiv!

22.8.14 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)