Det er det jødiske folk, Israel, Herren kalder sin ”øjesten” (eng.: ”The apple of His eye”) – dvs.:  Herrens yndling.  Hvordan kan dette folk, hvis synder Herren i den grad har måttet gøre op med og endnu vil gøre op med (Rom. 11:26), være Hans ”øjesten”?  Hvilke dyder i folket taler for en sådan præference?  Ingen!

Men ved nådens ufattelige udvælgelse har Herren valgt at gøre ”det mindste af alle folk” til sit ”ejendomsfolk”  (5. Mos. 7:6-7), ikke for at det skal vigte sig, men med henblik på at blive en kanal – en ”pipeline” – til  velsignelse. Es. 27:6: ”Israel…skal blomstre og fylde verden med frugt!” 

 Dette så Paulus (gør vi også det?) med profetiens briller ind i Israels herlige fremtid som lig med ”liv af døde” (Rom. 11:15), dvs. en åndelig og national opstandelse, som verden endnu har til gode, når tid er inde.  Eller sagt med profetens ord:  ”Som I, både Judas og Israels hus, har været et forbandelsens tegn blandt folkene, således skal I, når jeg har frelst jer, blive et velsignelsens!  Frygt ikke, fat mod!”  (Zak. 8:13)

Fortjener jøderne dette?  Nej.  Fortjener du og jeg Hans frelse?  Åh nej.  Vor fremtid er ”uforskyldt af Hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom.3:24).  Israel vil have præcis samme korsets frelsesgrundlag.

Forløsningens profetiske ”sammenhængskraft” vedrører både jøder og hedninger, idet udvælgelsens Gud vil sammenfatte sin store frelsesplan, ”både det himmelske og det jordiske, i Kristus”  (Ef. 1:10).

Lad os i Ånden ”pudse brillerne” højt oppe på det bibelske udkigstårn, mens Israels fjender nu fortæres af jødehad.  Læs igen om Guds øjesten i Zak. 2:ll.  Samme ord begynder sådan:  ”Så siger Hærskarers Herre, hvis herlighed sendte mig til folkene…”  Denne ”herlighed” tror vi er en person, nemlig vor Herre Jesus Kristus, herlighedens Herre.

Han sender i dag også os med intet mindre end evangeliets herlighed!

11.8.14 - jn