Tager man de politiske/humanistiske briller på, som mange kristne desværre gør, bibringes via TV og andre medier nemt det indtryk, at konflikterne i verden er en kamp mellem de gode og de onde, men set med Bibelens briller er dette ikke tilfældet.

Nej, det er de ondes kamp mod de onde.  Man skulle tro, at når onde mennesker står sammen i ond vilje mod Gud, ville de udgøre et homogent sammenhold i inderlig, gensidig forståelse, men nej.  De står nok sammen i hjertets oprør mod Gud, men hader indbyrdes hinanden.

Apostlen Paulus reflekterer over sin uomvendte fortid (trods en vis religiøs facade), og må i sorg erkende, at ”vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne, trælle under alle hånde begæringer og lyster, vi levede i ondskab og misundelse, var forhadte og hadede hverandre…”  (Tit. 3:3).  Læg mærke til ordene ”vi…hadede hverandre!”  Det var ikke en kamp mellem de gode og de onde, men en hadefuld kamp de onde imellem.

Onde mennesker moraliserer overfor hinanden i et moralsk hykleri, mens naive kristne ”på ringsiden” snakker med, forarges, får moralske opstød, duperes af belærende slagfærdigheder, men har ikke gjort sig klart, at det er ondskab mod ondskab, der er i spil, målt med evighedens målestok.

At forstå vor tid som nævnt i Luk. 12:56, kan vi kun i lys af Guds ord, som altid er forud for vor tid og kaster lys over hvorfor verden ser ud, som den gør, nemlig fordi ”hele verden er i den Ondes vold” (1. Joh. 5:19). 

Men det ser kun de, som ”er af Gud”, dvs. er født af Ham ved en ny åndelig fødsel gennem troen på vor Herre Jesus Kristus. De, og kun de, véd, hvad det vil sige at være i Jesus Kristus (1. Joh. 5:20) og leve deres liv i Ham.  De ikke blot ”vidner”, men  er Hans synlige vidner i den ”nuværende, onde verden” (Gal. 1:4), som de i Kristus er udfriet fra. 
31.7.14 - jn