Forside Salmer Guds øjesten
Guds øjesten Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 27. Juli 2014 07:04


O, Israel, Guds øjesten (Zak. 2:12)
du land så fuld af sorg og mén
med mange arge fjender!
Det værste har du nok igen,
hvor du ej mer har nogen ven
som nogetsteds du finder!

Men i din store nød du vil
dig din Messias vende til (Zak. 12:10),
ja, under mange tårer!
Måske den dag ej mer er fjern,
hvor sværd skal bli´til plovens jern (Es. 2:4),
mens du Fredsfyrsten kårer!

Thi du forbli´r Guds øjesten
og et profetisk fænomen,
som varsler Herrens komme
som tegn på, at vor tid er kort,
hvor snart Guds folk skal rykkes bort (1. Tess. 4:13-18)
fra trængselstidens domme!

Befrieren fra Zions land (Rom. 11:26),
det er den Helt og Overmand,
Ham skal hver mund bekende
som Konge i den store stad (Matt. 5:35),
der frelst er fra hvert fjendehad,
ja, til al verdens ende!

27.7.14 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)