Forside Salmer I forreste parket
I forreste parket Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 12. Juli 2014 17:26


Melodi: Gak ud, min sjæl, betragt med flid…. (Dansk Salmebog  nr. 726)


Du sommerfuglebusk i blomst
som varsler om de smås ankomst
med farvepragtens vinger,
som bærer hver sin lille krop
utrættelig og uden stop
og himmelsk glæde bringer!

Jeg selv har forreste parket,
som er jeg til en fin banket,
hvor tæt på dig jeg sidder!
Jeg har dig plejet år for år,
tak at du endnu ej udgår
ved små forkrænk´ligheder!

I fjor du godt nok sløj så ud,
jeg så ej noget nyt livsskud,
dog næsten skjult for øjet
jeg pluds´lig så et bitte blad,
som straks mig gjorde barnligt glad,
ja, ovenud fornøjet!

Her som et vidnesbyrd du står,
hvor havens hædersplads du får,
trods afmagt ej du døde!
Dig sommerfugle gæster snart
med hver sin farverige art
for her at finde føde!

Beviser har vi mange haft
om Majestætens skaberkraft,
om ej vi helt er blinde!
Du nemlig føres blidt af den
til evangeliets Kristus hen,
hvor frelsen du skal finde!

jn - 12.7.14

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)