Forside Salmer Sommerglæde
Sommerglæde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 04. Juli 2014 14:21


Melodi:  Løft dit hoved, du raske gut…


Græsset straks bliver ekstra grønt,
solen smiler så vakkert kønt,
pragt alle blomster indhyller,
mens Herrens glæde mig fylder!

Lånt har lærken fra Himlens rum
glædens sangevangelium,
hvis du den frihed selv kender,
fuglenes lovsang dig tænder!

Kun i Ham er den harmoni,
som fra trældom har gjort dig fri,
lad os i lyset da bringe
alt, som den fryd vil forringe!

Til hvert hjerterums mindste vrå
Åndens fylde på ny må nå,
indefra glæden da kommer,
sådan den klæder vor sommer!

Knuses ganske i mig til støv
hver en afgud, som gør mig sløv,
herligt den sommer oprinder,
som kun i Kristus vi finder!

4.7.14 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)