Forside Salmer På evangeliets præmisser
På evangeliets præmisser Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 02. Juli 2014 07:09


Melodi:  Hvor underlig er du, o Herre, i alt, hvem kan dine veje forstå?


Tak, Herre, fordi du med mig ej bli´r træt,
om end du har grunde dertil!
Du løskøbt mig har fra en vildfaren æt,
hvem ellers det kan eller vil?


I Jesus, min Frelser, min vandring blev ny,
ak, syndfri jeg dog ikke blev,
nej, synden og verden jeg stadig må fly
som Kristi tungnemme elev!


Men ej ved askese, lovregler og bud,
min glæde i Kristus består,
ved Hans evangelium føres jeg ud
til frihedens barnevilkår!


Omkring os går djævelen glubsk og med list
og gerne os opsluge vil,
men medens vi sejrer i Ham, Herren Krist,
Hans kors vi bekender os til!


Han gav mig et evigt og glad perspektiv
som fejlende vidne på jord,
og Åndens kampsværd just til sådant et liv
det er evangeliets ord!

2.7.14 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)