Forside Salmer Lægedom og genoprettelse
Lægedom og genoprettelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 29. juni 2014 07:37


”Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra Herren, jeg vil ikke vredes på
jer, thi nådig er jeg, lyder det fra Herren, jeg gemmer ej evigt på vrede,
men vedgå din uret, at du forbrød dig mod Herren!”  (Jer. 3:12-13)


”Visselig, hos HERREN vor Gud er Israels frelse!”  (v. 23)


Melodi:  Op alle folk på denne jord, Guds kærlighed at kende… (Salmebog 385)


Lyt til det ord igen, igen,
som Herren dig tilsiger:
Troløse ven, se til mig hen,
jeg dig på ny forliger!
Din synd til trods, hør nu mit ”Kom!”
jeg for din sjæl har lægedom,
ja, efter mig den skriger!

Men vedgå ærligt din uret
og pynt ej på din brøde!
Du i dit frafald kørte træt,
ja, trættedes til døde!
Vend om, ej vrede er min lyst,
jeg fylde vil igen dit bryst
med lovsangstoner søde!

Som i det gamle Israels tid
af Herrens folk forlanger
profeters ord med alvors flid
omvendelse og anger!
Det gælder også os i dag,
selv når på kirkeklokkers slag
vor ”fromhed” kirken pranger!

Ak, efterjag i trofasthed,
mig, Gud, med ang´rens nåde
fra selvbedragets løgn mig red
og letkøbt talemåde!
Først da i ydmyghed jeg ser,
at frelsen kun hos Herren er,
ej andet kan mig både!

29.6.14 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)