Hvordan reageres der på stormoskeen i Kbvn.?  Nogle er kraftigt imod, andre viser sympati i religionsfrihedens navn.  Hvordan bør vi som kristne reagere, ikke bare på den, men på mangfoldigheden af andre religiøse altre, der er kommet til landet med indvandrernes fremmede religioner?

Hvordan reagerede Paulus på afguderne i Athen?  Ap. 17:16: ”Hans ånd oprørtes” el. blev ”provokeret”, som det græske ord også kan oversættes med.  (I 1. Kor. 13:5 er det (negativt) oversat med ”at lade sig ophidse”).  Hvad ”oprørtes” han til at gøre?  Starte et politisk/moralsk oprørsparti? Nej, han samtalede med folk på torvet om ”evangeliet om Jesus”  (v.18), der igen førte til hans berømte Areopagus-tale.

Siger det ikke lidt om, hvordan vi  bør reagere på vor tids afgudsdyrkelse?  Her 8 km fra min by, Næstved, findes et Hindu-tempel.  Skulle jeg prøve at få myndighederne til at fjerne det?  Eller skulle jeg hellere som Paulus se det som en yderlige anledning for evangeliet?  Åh, hvilken glæde det var for os at se en hindu-familie repræsenteret blandt de fremmødte i vort lille hjem til evangeliets forkyndelse for nogle mdr. siden!

I  Korint var der nok at ”oprøres” over.  I denne store metropol dyrkedes utugtens gudinde Afrodite (i Rom kendt som Venus), hvortil var knyttet tempelprostitution, der falbød dens ”tjenester”.  Det vrimlede også med importerede afguder fra Orienten.  Hvad var apostlens ærinde i denne syndige by?  Det véd vi.  Kristus som korsfæstet for syndere.  1.Kor. 2:1-5.

Er vort ærinde ikke det samme i vor tid?  ”Derfor er jeg rede til at forkynde evangeliet”, skriver Paulus eller som det også kan oversættes:  ”Med alt, hvad der er i mig, vil jeg forkynde evangeliet!”

Denne evangeliske nidkærhed og ”ildspåsættelse” (Kierkegaard), denne praktiske pinse i vort liv, er, hvad verden venter at se hos os kristne. 

22.6.14 – jn