Jeg bemærkede overfor en ældre, Herrens tjener:  ”Du interesserer dig  en del for politik?”  Han svarede:  ”Jeg interesserer mig for, hvordan vort land styres.”  Han var også jurist og havde stærke meninger herom.

Jeg er også meget interesseret i landets styre, men måske lidt for meget og lidt for meget fra  TV-skærmens vindue.  Dramaet i partiet Venstre anskueliggjorde på ny for mig den politiske verdens forløjethed, magtbrynde og rænkespil.  Det er også dér, man hyppigt hører tesen:  ”Det politiske ”håndværk” kommer ikke privatlivet ved!”

Det er sandt.  Mange højt respekterede statsmænd har udrettet store ting i denne verden, medens de fx privat kunne leve utugtigt.  På TV-skærmen kunne de optræde som dydsmønstre med høje idealer.

Evangeliet henvender sig til den enkelte ”privatperson”.  Politikere vil bedømmes af deres vælgere, som de gør sig lækre for, men bedømmes dog en dag i sandhedens største øjeblik som dem, de er, uden facade, staffage, TV-tække og indbildt kompetence ind for sandhedens Gud.

Thi:  ”Ingen skabning er usynlig for Ham, alt ligger blottet og udbredt for Hans øjne, og Ham skal vi stå til regnskab.”  (Hebr. 4:13).  Dér må enhver erkende, at det netop er ”privatlivet”, der blotlægges.

Lader vi os ”suge” ind i politik, risikerer saltet i os at miste sin kraft, så  kun skinhellighed er tilbage, som apostlen advarer imod (2. Tim. 3:5).
Som ung soldat i Tyskland var jeg engang sammen med en ældre, kvdl. missionær i byen Hameln.  Hun fortalte om livet i Hitler-Tyskland, hvor man mekanisk hilste med et ”Heil Hitler” for at være politisk korrekt.  På den anden side af gade så hun en dag en ven, som hun råbte an med en hilsen.  Ikke med et ”Heil Hitler”, men med et højt ”Heil Kristus!” hvilket kunne have kostet hende dyrt.

Lad os ikke besnæres af politik, men lad os på hver vor måde bekende Kristus i det offentlige rum, hvor Kristus-vidnesbyrdet især skal høres.
4.6.14 - jn