Forside Spørgsmål og svar Troende menneskers forhold til synd
Troende menneskers forhold til synd Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 08:04



Spørgsmål:  Hvad menes der med, at ”enhver, der er født af Gud, gør ikke synd….”  (1. Joh. 3:9).  Står dette ord ikke i modstrid med den kristnes virkelighed, som mildt sagt ikke er syndfri?

Svar:  Dette ord har voldt bekymrede troende mennesker vanskeligheder, men apostlen taler ikke om, at et Guds barn ej kan synde, thi det forudser han allerede i kap. 2:1-2:  ”Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige, og Han er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore (dvs. de troendes), men også for hele verdens.”  Hvad han taler om er syndens vedvarende praksis. Et Guds barn vil, netop p.gr.a. iboende guddommelig natur, ikke praktisere og leve i synden.  Den kan overraske det genfødte menneske, men den er ikke mere livselementet.

At det er just dette, ordet taler om, kan der ikke herske nogen tvivl om.  Her kunne lidt kundskab om originalsprogets græske grammatik måske være til lidt hjælp og opbyggelse.  På græsk har man 2 nutidsformer, nemlig præsens og aorist, som det rent teknisk hedder.  Vi har kun én nutidsform. ”Præsens” tilkendegiver en kontinuerlig, vedvarende handling (praksis), medens ”aorist” fortæller om en enkeltstående handling. 

Når apostlen siger:  ”Den, der gør synd…” i v. 8 og:  ”Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd…” (v.9), er der benyttet ”præsens”-formen, som altså betyder en vedvarende handling.  Med andre ord:  ”Den, der vedvarende gør, dvs. praktiserer synd, er af djævelen” og:  ”Enhver, der er født af Gud, gør ikke, dvs. praktiserer ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham…”

I kap. 2:1, hvor der står:  ”Om nogen synder….” er brugt ”aorist”-formen, som betegner en enkeltstående handling i modsætning til vedvarende praksis, og således er der ingen modsætning mellem dette ord og de citerede ord fra kap. 3.

Johannes´ brev angår det nye liv og den nye praksis, som kendetegner Guds familie og om forskellen på genfødte og ugenfødte mennesker.  Her er linierne trukket skarpt op i modsætning til, hvad vi ser i kristenheden i dag, hvor alt flyder.  Det gælder ikke mindst i forholdene mellem kønnene, hvor såkaldte ”samboerforhold” ofte er afløst af det lovformelige, indgåede ægteskab.  Men mange andre konkrete ex på syndig praksis kunne nævnes.  Johannes´ brev er radikalt i skellet mellem troende og vantro (og falske bekendere).  Læg mærke til, hvor ofte han skriver:  ”Den, som siger…”, underforstået:  det er ikke nok at sige en masse fromt med sine læber, hvis livet siger noget andet.

Det er værd at lægge mærke til, at dette brev netop er skrevet af Johannes, som levede i et tæt forhold til vor Frelser under hans jordevandring.  Johannes forkynder nu, hvad han selv hørte sin Herre forkynde, da Han satte skel mellem sand og hyklerisk tro og kunne sige til de uomvendte farisæere:  ”I har djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lystger jeres fader…”  (Joh. 8:44).  En så radikal forkyndelse er sjælden i dag.

Måtte disse ord vække en og anden til ærligt at stille spørgsmålet:  Er jeg født på ny?  Har jeg fået del i Hans guddommelige natur, så jeg elsker, hvad Han elsker og hader, hvad Han hader?  Et af kendetegnene på, at et sådant under er sket, læser vi v. 14 i samme kapitel:  ”Vi véd, at vi er gået over fra døden til livet, thi vi elsker brødrene…”, dvs. vi elsker samfundet med andre Guds børn, men føler os fremmede blandt verdens mennesker.

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)