”Da du var ringe i dine egne øjne, salvede Gud dig…”  (1. Sam. 15:17, - norsk og eng. ovs.)

En ung mand, der gerne ville blive prædikant, fik dette råd af en ældre forkynder:  ”Hvis du vil forkynde Guds ord, er der kun tre ting, du behøver:  Ydmyghed, ydmyghed, ydmyghed!”

Missionsforbundets stifter, Jensen-Maahr, sagde engang til en af sine åndelige sønner, Th. Mundus, der selv blev en benådet forkynder:  ”Vi kunne have udrettet meget mere, hvis ikke vi havde været så store!”  Det var i virkeligheden en ydmyg mands erkendelse ind for Gud.

Snart skyder kornet op på markerne.  Stråene med fulde kornaks bøjer sig ydmygt mod jorden, medens de tomme strå knejser rankt mod himlen.  Dette er billedet på at være enten åndsfyldt eller opblæst.  Johs.Døberen var fyldt med Helligånden fra moders liv, men læg mærke til hans ydmyghed:  ”Han bør vokse, men jeg blive mindre!”  (Joh. 3:30).

Hvad er forskellen på at være aktivist og en Herrens tjener?  Det belærte en færing mig en gang om:  Aktivisten er optaget af sig selv og sine egne interesser trods al ”kristelig” aktivitet, men Herrens tjener er optaget af Herrens interesser og selv træde i baggrunden.

Det kan vi ikke studere os til, men må gennemleves i praktisk erfaring.  En gudfrygtig kvinde sagde til mig som ung i USA:  ”Dit kald er at være en dørmåtte!”  Det smagte ikke mine åndelige ambitioner.  Men hun havde jo ret.  Hvor ofte har jeg ikke senere hen i livet måttet synge på verset:

På den smalle vej til kilden,
alt mit eget dømt jeg så,
mine planer, mine drømme,
ved din fod i aske lå!

Den erfaring er også er blevet kaldt ”hvedekornets lov”  (Joh. 12:24-25).

Eller korset i vort praktiske liv som Kristi disciple.

14.5.14 - jn