Sådan åbner dommeren med hammerslag den retssag, der skal munde ud i den endelige domsafsigelse, når forsvarer og anklager er hørt.Fra min tid i forretningslivet har jeg selv prøvet at sidde på anklagebænken 2 gange og blive frifundet til min forsvarers store glæde.

Jeg blev engang af daværende Kristeligt Folkeparti inviteret til Christiansborg med diverse kristne ledere.  Partiets leder ville vide, om  man fra politisk hold kunne gøre noget for kristen virksomhed.  Da det drejede sig om netop penge, havde alle travlt med at komme til orde.

En frikirkeleder fortalte, at hans kirke håndhævede tiendebudet, og at medlemmerne blev retsforfulgt, hvis de brød den skriftlige kontrakt.  Jeg imødegik denne leder, eftersom det er ubibelsk at kristne anlægger sag mod kristne  (1.Kor. 6:1), men jeg blev tiet ihjel, husker jeg.

Nej, kristne skal ikke stævne kristne.  Men statsmagten da, når den vedtager ”ulykkeslove”? (Es. 10:1).  Nej, siger ordet, ”dem udenfor (menigheden) skal Gud dømme!”  (1. Kor. 5:13).  Men ”dem indenfor”  skal vi selv dømme og i værste fald afbryde forbindelsen med.

Er folkekirken – ”sognemenigheden” -  menigheden?  Nej, den er statsmagtens pseudokirke, dvs. en verdslig ramme, beskyttet af en verdslig lovgivning med en statsautoriseret gudstjeneste.  Indenfor denne ramme findes glædeligvis genfødte kristne – en kirke i kirken – som finder sammen til bøn og Guds ord.  Det findes der mange ex på ned gennem historien.  Men folkekirken som sådan er en verdslig opfindelse.

Vi skal imidlertid gøre det, vi er sat til i denne verden, nemlig at forkynde evangeliet i hele dets fylde og hellige alvor!

10.5.14

jn