Forside Salmer Om at tro Herren og ikke mennesker
Om at tro Herren og ikke mennesker Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. maj 2014 08:24


En yngre ven af mig fik dette råd af en ældre, skotsk forkynder:  ”Bliv
mest mulig afhængig af Herren og mindst mulig afhængig af mennesker!”


Mel.:  Gak ud min sjæl…  (Dansk Salmebog nr. 726)

Af snævre rammer glad og fri
som Abraham gå ud, fordi
vort trosliv sådan vokser!
Da han Guds stjernehimmel så,
Ham fik han lyst at stole på
trods troens paradokser!

I Kristus himmelsk er vort liv
med evighedens perspektiv,
om jorden end os binder,
hvor ”kødet” i os gør besvær,
men dog Hans ord og Ånd os bær,
så troens sejr vi vinder!

Den hem´lighed velsignet er,
vi skatten har i kar af ler  *)
som Jesu Kristi fylde,
thi på Ham Ånden peger hen,
så intet jordisk bli´r igen,
der her os kan fortrylle!

Afhængig dig af folk ej gør,
der er som bløde siv og rør,
til hvem du skal ej lytte!
Velsignet er du, om du tør
Hans ord at lyde nu som før
til varig fryd og nytte!

6.5.14 - jn

*) Se 2. Kor. 4:7

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)