Forside Salmer Korsets lærdom
Korsets lærdom Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 22. april 2014 08:40


Mel.:  Det koster ej for megen strid…  (Dansk Salmebog nr. 669)


Jeg korsets budskab stammer på,
thi jeg dets lærdom fuldt ud ikke fatter,
det kors, hvor al min synd på Jesus lå,
jeg må erkende, jeg kun delvis skatter,
mig helt at give hen til korsets død
./. går mod mit ”kød”!  ./.


Og dog er korset i mit liv
som hvedekornets død i jordens mulde
Guds uundgåelige korrektiv,
hvis Kristus gennem mig skal ses til fulde,
for i Hans død og til Hans herlighed
./. Han ”tog” mig med!  ./.       *)


Det Kristus-ord jeg dag for dag
mig må tilegne og i tro mig regne
som død for synden trods dens søde smag,
der følger mig mangfoldigt alle vegne,
men i min nød mig Ånden viser hen
./.   til Ham igen!  ./.


Ja, korsets ord Guds kraft forbli´r
for just den hjælpeløse sjæl nødstedte,
det er i sandhed en livseliksir,
som kæmpende vi af erfaring véd det,
trods fejlende vor Frelser med os er
./.i striden her!  ./.


*) Se Ef. 2:6


22.4.14 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)