Spørgsmål:  Apostlen Peter nævner i 2. Pet. 3:16, at i Paulus´ breve ”findes der ting, som er vanskelige at forstå”.  Hvad er det med Paulus´ breve, som er så vanskeligt at forstå?

Svar:  Peter siger ikke konkret, hvad det er, men siger ikke dermed, at der i hans breve findes ting, som er umulige at forstå.  Han føjer dog til, at ”ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse” fordrejer ting, som Paulus har skrevet.  Sådan har det altid været.  Uigenfødte mennesker har ofte fundet en ondsindet fornøjelse i at fordreje Guds ord til deres egen ulykke.

Når det gælder apostlen Paulus, kommer han selv lidt ind på det i Rom. 3:7-8, hvor han imødegår de spottere, der vrangvrider hans forkyndelse af Guds suveræne retfærdighed trods menneskers syndighed.  ”Jamen, hvis min uretfærdighed blot fremhæver Guds retfærdighed og min løgnagtighed får Guds sanddruhed til at træde tydeligere frem, hvor skal jeg så dømmes som en synder?  Jeg hjælper jo kun med mine synder Gud til at vise, hvor god Han er!”  Sådan nogenlunde var det spottende argument, som apostlen blot overlader til Guds retfærdige dom.

Men apostlens forkyndelse af uforskyldt nåde til forskyldte syndere kan stadig være en anstødssten, som han allerede på det tidspunkt, Romerbrevet blev skrevet, har forudset og imødegår:  ”Hvad skal vi da sige?  Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større?”  (Rom. 6:1).  Hvor ofte har jeg ikke selv stødt på lignende fordrejninger af den frie nåde i Jesus Kristus.  ”Jamen, så kan vi jo bare gøre, hvad vi vil?  Nåden dækker jo det hele!”  En sådan kynisk argumentation viser blot, at den spørgende aldrig i sandhed har oplevet Guds forvandlende nåde i sit liv.

Der kan være andre ting i Paulus´ undervisning, som kan være vanskelige at forstå.  Ja, hvem kan rent forstandsmæssigt forstå hans forkyndelse om Guds udvælgende nåde – ”Han forbarmer sig over hvem Han vil og forhærder, hvem Han vil”  (Rom. 9:18) – samtidig med, at Han gør mennesker ansvarlige for at modstå denne nåde?  De ”ukyndige og ubefæstede” ville spottende kunne sige:  ”Hvis Gud alligevel frelser, hvem Han vil, så er det ligegyldigt hvad jeg vil eller ikke vil.  Gud bestemmer jo det hele!”

Flere ex kunne nok nævnes på, hvordan Guds ord kan fordrejes.  Men for den oprigtigt søgende, vil der altid være den fornødne klarhed, hvor samvittigheden over en åben Bibel og under Åndens ledelse vil høre Hyrdens røst:  ”Her er vejen, I skal gå!”  (Es. 30:21), hvor ”selv enfoldige ej farer vild!”  (Es. 35:8).

Læg i øvrigt mærke til, hvordan Peter omtaler Paulus som ”vor elskede broder Paulus”, der ”med den visdom, der blev ham givet har skrevet til jer.” (2. Pet. 3:15).  Det viser et ydmygt sindelag hos samme Peter, der på eet tidspunkt var blevet kraftigt irettesat af Paulus (Gal. 2:11).  Han er stadig, ja i endnu højere grad nu, en elsket bror, som Gud har givet en særlig visdom.  Her kunne vi som kristne brødre gerne lære ikke så lidt af Peter, ej mindst de af os, som forkyndertjeneste er betroet, thi ”prædikantmisundelse” kan let snige sig ind og ødelægge brodersamfundet.