En fast radio-udsendelse hedder ”Europa lige nu”, som taler kortsynet om EU.   Bibellæsere,  oplyste af Ordet og Ånden, ser imidlertid Europa i et større, profetisk perspektiv.

Det gjorde mærkeligt nok også Paul-Henri Spaak , en af de  visionære fædre til det, som i dag hedder EU og forfatter til ”Romtraktaten”, da han engang i belgisk radio ”profeterede”:

”Verden  behøver en supermand til at dirigere og løse dens mange  problemer.  Ingen véd, hvem han er, el. hvorfra han kommer, men ét er sikkert:  Han vil snart komme, for vi venter på ham!”

Citatet er hentet fra en unik pjece fra 1965 med titlen (i norsk ovs.):  ”Er det store frafall tilbake til Rom foran våre dører?” af den tidl. katolske pater, Lionel Coeckelbeghs, fra Bruxelles.

EU er ikke specielt religiøst orienteret p.t., men en kommende ”supermand” vil mesterligt forene det politiske med det religiøse, hvor  Romerkirken (m. andre, frafaldne kirker)  utvivlsomt vil stå centralt.

Læs i stilhed fx Åb. 13, der både taler om politisk og religiøs lederskab (”Dyret” og ”den falske profet”),  Åb. 17 (samme tema!) og 2. Thess. 2:1-12 .  Scenen for dette sataniske slutspil lægges nu til rette, tror jeg, i EU.

Går jeg ind for EU?  Ja! Men vel at mærke det ”EU”, jeg så frydefuldt finder i selve ordet ”evangelium”, som på græsk hedder ”EUANGELION”.
Det er, som på Paulus´ tid, stadig på dagsordenen.  Også dengang fandtes en slags ”Romtraktat” (Romerriget).  Det gjorde ikke apostlen til en politisk (el. religiøs) aktivist, men til tjener og martyr for Kristi evangelium.  Dengang kunne han tale om ”evangeliets første tider” (Fil. 4:15).  Nu kan vi tale om evangeliets sidste tider.  Men det er dog stadig evangeliets tider med evangeliets uændrede dagsorden, er det ikke?

25.3.14 - jn