Forside Poesi Præmissserne
Præmissserne Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 22. marts 2014 05:48


Skal tidens bundne tanker du forløse,
da troskab vis imod dit indre kald!
Trods modigt alle de useriøse,
som du ej kan betro din sjælekval.

Vil du heroldens ærinde ej lyde
på grund af menn´skers modstand og kritik?
Vil du dig selv som Kristi vidne snyde
og heller lefle for tidsåndens skik?

La´r du dig kyse af de døve øren?
Men sig mig, vandt profetens ord gehør,
da folket for ham lukked´ tempeldøren,
fordi han var en Guds ambassadør?  *)

Søg ikke verdens gunst og tomme ære,
som sæbebobler du dem finde vil,
o, lad dens smiger aldrig dig besnære,
for den ej andet er end rænkespil!

Lad ikke bitterhed for kraft dig lamme,
men med disciplens kår vær du tilfreds,
ved korsets ord du skal dig ikke skamme,
men tal derom som en Demosthenes!  **)

22.3.14 – jn

*) Se Jer. 7:1-4
**) en berømt taler i antikkens Grækenland

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)