Spørgsmål:  Var apostlen Peter den første biskop (pave) i Rom, dvs. lederen af menigheden dér, som  Romerkirken påstår?

Svar:  Nej, men antagelsen bygger mere på legender og tradition end på Det ny Testaments vidnesbyrd.  Da traditionen ifg. den katolske kirke imidlertid har lige så meget autoritet som selve Bibelen, kan Romerkirken ikke overbevises ved udelukkende at henvise til Skriften.  Pavedømmet påberåber sig såkaldt apostolisk succession fra apostlen Peters dage, dvs. en ubrudt rækkefølge af paver ned gennem kirkehistorien med Peter som den første i rækken, men som sagt står der intet i Det ny Testamente herom.

Det ny Testamente har ikke nogen direkte eller indirekte henvisning til Peters lederskab af menigheden i Rom.  I Romerbrevet er nævnt  en række venner og medarbejdere, Paulus sender hilsen til (Rom. 16:3-15), men Peter er ikke omtalt.

Som bibelsk bevis for at apostlen Peter gjorde tjeneste i Rom anføres 1. Pet. 5:13:  ”Menigheden i Babylon, som er udvalgt sammen med jer, sender jer sin hilsen….”  Argumentet er, at ordet ”Babylon” er kodeord el. den profetiske betegnelse for Rom, hvad det også synes at være i Åb. 17, men denne profeti blev først nedskrevet efter Peters to breve og kan ikke bruges som bevis for, at Peter mente Rom, når han taler om ”menigheden i Babylon”.

I det faktiske Babylon ved Eufrat-floden fandtes et stort antal jøder ifg. den jødiske historieskriver Josefus.  Her fandtes måske den største jødiske diaspora-menighed (jødiske kristne i ”adspredelsen”), eftersom Babylon var et center for den asiatiske ”adspredelse”. I sammenligning hermed fandtes der relativt få jøder i Rom.  Det ville derfor være naturligt for Peter som ”omskærelsens apostel”  personligt at besøge et sådant center som en slags follow-up på de ”partere, medere og elamitter, som bor i Mesopotamien” (Ap.G. 2:9), dvs. fra Babylon-området, som han bl.a. havde talt til på pinsedagen.  (Andre jøder, der hørte på ham på pinsedagen, fra Pontus, Galatia, Kappadokien, Asien og Bitynien, henvender han sig skriftligt til med sit brev, 1. Pet. 1:1).

Ifg. traditionen led apostlen Peter martyrdøden i Rom og er begravet under Peterskirken.  Hvis dette er sket i forbindelse med et besøg efter, at hans to breve blev skrevet, beviser det stadig ikke, at han har været leder af menigheden i Rom og Roms første biskop.  I 2. Pet. 1:14 taler han om sin nært forestående martyrdød, men han nævner ikke noget om, det vil ske i Rom eller at han agter at besøge denne by.  I virkeligheden véd vi ikke med sikkerhed, om han nogensinde besøgte Rom.  Nogle arkæologer mener at have fundet hans grav udenfor Jerusalem, men intet herom kan siges med sikkerhed.

Kristi blodkøbte menighed har naturligvis ingen pave.  Pave betyder ”far”, og det har netop Herren advaret os mod at kalde noget menneske. ”I skal ikke kalde nogen på jorden far, for én er jeres Far, Han, som er i Himmelen” (Mt. 23:9), og Kristus er menighedens hoved (Kol. 1:18), og har vi Ham for øje som den ypperste, bliver der ikke plads til andre ”hoveder”.  Åndelige ledere har der altid været brug for, men som netop apostlen Peter siger, ”ikke som herskere…men som forbilleder for hjorden.”  (1. Pet. 5:3).

-jn-