Herren sagde til Moses:  ”Optag det samlede tal på hele israelitternes menighed…”  (4. Mos. 1:3).  Dette var muligt.

Men ”det samlede tal” på Kristi blodkøbte menighed  (Hans ”får”) kender kun Herren.  I den statsunderstøttede ”folkekirke” taler man forblommet om ”sognemenigheder”, dvs. alle de døbte sognemedlemmer.  Men hvor mange af disse, Herren tæller som sine, er et andet spørgsmål.  ”Herren tæller efter”, står der i Salme 87:6, og det er det alt afgørende.

Ved et samvær i går i Lyngby skiltes vi med et ord fra Hebr. 13:20, der taler om ”fårenes store Hyrde”, og da blev det alvorligt understreget, at det kun er fårene, dvs. dem, virkelig kender vor Herre Jesus som deres personlige Hyrde, ordet gælder.  Tænk at kunne sidde i en kirke eller til en ”andagt” og høre herom og alligevel ikke være talt med af Herren!

En ungdomsven gav mig forrige søndag en lille bog af C.H. Spurgeon ”According to Promise” (”Efter løftet”), som er et hudflettende alvorsord om forskellen på at være religiøs i det ydre og være født af Ånden efter løftets ord som et ”løftets barn” (sagt med Spurgeons ord).  En kvinde sagde til mig for mange år siden:  ”Det hører vi aldrig om i dag!”

Hun havde sørgeligt ret.  Og den kirke, hun kommer i, er også derefter, dvs. en kirke, der prioriterer medlemskab højt, men som aldrig advarer mod religiøst selvbedrag i dette sammenrend af alt muligt.  Forkyndelsen fra gamle dage:  ”Du må fødes på ny!” er for længst forstummet.

Da det under skete i mit unge liv, vidste jeg ikke, hvordan denne alvorstone skulle følge mig resten af livet. Ja, idag mere end nogensinde.

Jeg spørger ikke, om du er religiøs, men er du født på ny?

3.3.14 - jn