Mel.:  Jeg véd, hvor der findes en have så skøn…

Ud over terrænet livslysten kan ses,
jeg ser den hos børn, hvor der leges og les,
i krokusser, ja, i erantisser med
vårglæden frempibler og bli´r bare ved!

Vi har ikke fosse og ej noget fjell,
dog rislende bække vi har ´ligevel,
skovtæppet med blå-hvide anemoners pragt,
dér er vi fornøjet med denne festdragt!

Er våren end kølig i lunefuldt vejr,
dens smil stivner ikke, men er, hvad den er,
humørsyge sanglærken ej kender til,
men spreder i dur glædens kvidrende spil!

Vi hører om krige, om oprør og had,
men våren er tværtimod munter og glad,
dens ophav er nemlig Guds kærlighed ren,
som uforskyldt gælder hver eneste en!

Af træer og kviste, som skoven gi´r rum
i korstræet er evangeliets sum
om frelse og nåde til Himmelens pris,
som våren afspejler på skønneste vis!

27.2.14 – jn