Mel.:  Et kors der var det hårde, trange leje…

O, er det sandt, at jeg fortabt og ringe
skal ej mig selv ved eget mas betvinge
til Himlens Gud ved fromhed at behage
for blot mit liv at gøre til en plage?

Ja, jeg de tankebaner må bestride,
for intet menn´ske kan for frelsen lide,
Guds Søn for syndere led helt alene
på Golgatas ensomme, dystre scene!

Se, frelsens kraft er i, hvad Kristus gjorde,
om end det dårskab er for verdens store,
men plager synden i samvittigheden,
vi kun ved Kristi blod kan finde freden!

Jeg ej i vantro teologers tanker
kan hjælpeløs og nødstedt kaste anker,
min sjæletørst kun korsets ord kan slukke,
ja, her til takkesang bli´r mine sukke!

Jeg aldrig bli´r af denne nåde færdig,
for jeg bestandig føler mig uværdig
til dette glædesbudskab at meddele,
der siger, Frelseren har gjort det hele!
22.2.14 – jn