Som ung kom jeg under gode brødres undervisning, som viste os, hvordan den gl.testamentlige ordning (tabernaklet) afskyggede Kristus i alle Hans frelsende og guddommelige relationer.  ”Fattigt er det kristenliv, som ikke har fået set det”, lød det.

Den slags forkyndelse nedprioriteres i dag, da GT ikke mere er ”in”.

Men jeg blev i dag mindet om hine brødres undervisning, – ”for du véd, hvem de er, du har lært det af!”  (2. Tim. 3:14) – her på min ”morgentur” gennem nogle af de gamle, Kristus-forkyndende helligdomme i GT.

Fx om ”vandet” fra ”vandkummen”, som Aron og sønner ”tvættes” med.  Et billede på Guds ord, som kaldes et ”vandbad”  (Ef. 5:26).  Og så var der ”salveolien”,  et billede på Åndens salvelse,  som også ”vandkummen” salvedes med (3. Mos. 8:11).  Og der står om ”blodet”, som Aron fra top til tå blev bestænket med (v.23).  Dette nævnes også nævnt i 2. Mos. 29.

Allerede her vil mange bekendende kristne ”stå af”.  Det er for dem ikke relevant ”stof”.  En kvinde sagde ringeagtende til mig  ”Du er så underlig gammeltestamentlig!” Hun taler sikkert for mange gode kirkegængere.

Men jeg er ikke mere ”gl.testamentlig” end at jeg straks blev mindet om 1. Joh. 5:6-8:  ”Han (Kristus) er den, som kom med vand og blod…ikke med vandet alene, men med vandet og blodet, og det er Ånden, som vidner…for der er tre, der vidner:  Ånden og vandet og blodet!” 

Åh, hvor velsignet sandt!  Det er Helligånden, der vidner for os om betydningen af ordets (”vandets”) rensende kraft, om blodet, ved hvilket vi har adgang til den himmelske helligdom (Hebr. 10:19) og om Ånden, som alene kan åndelig oplyse os. 

Morale:  Ringeagt aldrig GT, som var den ”bogrulle”, også Herrens øjne hvilede på til vor efterfølgelse også på det punkt!

jn - 19.2.14