Forside Artikler ”Og de stødte ham ud!” Joh. 9:34
”Og de stødte ham ud!” Joh. 9:34 Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 09. februar 2014 09:22



Hvem stødte ham ud?  Det gjorde den religiøse elite, ingen andre.  Hvorfor blev han stødt ud?   P.gr.a. hans helbredelse?  Nej, det var ikke udsmidningsgrund.  Det kunne synagogen godt leve med.

Hvorfor da?  Jo, det skyldtes ene og alene hans vidnesbyrd. Han sagde de vidunderlige ord:  ”Eet véd jeg, at jeg som var blind, nu kan se!”  Hans forskræmte forældre havde sagt:  ”Han er gammel nok, han må selv svare for sig.”  (v. 21). Det gjorde han.  Og hans vidnesbyrd blev gennem samtale uddybet overfor de skriftkloge, som rasende stødte ham ud.  I armene på Jesus!

Historien gentages i vor tid.  Jeg har netop skrevet lidt om Norges mest originale vækkelsesprædikant, bondesønnen Hans Nielsen Hauge.  Hvem var det, der ikke tålte hans vidnesbyrd?  Igen er svaret:  De religiøse, den norske gejstlighed.  Og den danske med.  Overhovedet for kirken, Frederik 6., afskyede sammen med præsteskabet hans ”sværmeri”.  Han blev ikke bare udstødt, men sad mange år i fængsel p.gr.a. sit vidnesbyrd.

Jeg selv har fået en ”livstidsdom” med udstødelse af Kristeligt Dagblads ”debatforum” for bestandig.  De ”kristelige” tålte ikke noget selvoplevet vidnesbyrd.  ”Du passer ikke her”, fik jeg at vide.  Men andre medkristne er det gået på samme måde, véd jeg.

Jeg husker som ganske ung at have vækkende møder ved Sognefjorden sammen med en 20 år ældre evangelist.  Hvorfra kom modstanden? Ikke fra ateister el. gudløse, men fra religiøse.  Min ven blev indkaldt til forhør hos en fornem, religiøs kvinde, der var med i et lokalt, kirkeligt styre.

Sådan har det været overalt, hvor evangeliets vidnesbyrd slipper til, men som fx Danmarks ”statsreligion” i luthersk klædedragt inderligt hader.
Vi behøver i denne for vort land kritiske stund mænd og kvinder, der som den blindfødte mand vil ”mande sig op” og svare for sig selv og for Kristi evangelium, for er det ikke det Hans efterfølgere er sat til at gøre?

9.2.13 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)