Forside Salmer På nåden alene
På nåden alene Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 07. februar 2014 08:49



”… hvem Gud ved Hans blod fremstillede som nådestol!”  (Rom. 3:25)
”… dér vil jeg mødes med dig!”  (2. Mos. 25:22)


Melodi:  Befal du dine veje….

Lad Ånden dig påminde
den grund, hvorpå du står,
hvor bare du kan finde
de sande livsvilkår,
da må dit trosliv bygge
på nådestolens grund
og lade dig betrygge
af blodet stund for stund!

Dér får du Gud i tale
og intet andet sted,
dér kan du dig husvale
og finde varig fred,
til Kristus du alene
må hjælpeløs se hen,
hvad andre end må mene,
her er velsignelsen!

Ja, nåde vi behøver
for nåden at forstå,
hvis du på andet prøver,
opgive snart du må,
lad derfor dig kun vide
af Kristus og Hans værk,
i Ham sænk al din kvide
og vær i Herren stærk!

d. 7.2.14 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)