Forside Salmer Som træet ved kilden
Som træet ved kilden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 05. februar 2014 08:33


”Han er som et træ, der plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid!”  (Sl. 1:3)


Mel.:  Nu rinder solen op…  (Salmebogen nr. 743)


O, hør, nedbøjet sjæl,
du skal ej græmmes,
trods fjendens hårde hæl
du ej beskæmmes,
så længe  Kristus er din faste Klippe,
som du trods modgang tror
med lyset fra Hans ord,
som ej skal glippe!

Til disse gode kår
du skal dig vænne,
det vel dig derfor går
i sidste ende,
din fjendes sår gør, at du hærdet bliver,
men snubler du, min ven,
straks rejs dig op igen
med troens iver!

Din kristendom er mer
end støj og fagter,
kun når på jorden her
Guds ord du agter,
du vil som træet ved den friske kilde
for Herren bære frugt
med grønne blade smukt,
er det så ilde?

5.2.14 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)