Det er dem, vi hører alt for lidt om.  I den såkaldte 3. verden.  Blandt minoriteter i lande med fx muslimsk eller buddhistisk styre. Eller, som i Nordkorea, med et brutalt kommunistisk regime.  Ja, kristne i fængsler, i ”genopdragelseslejre”, i påtvungne sindssyge-anstalter, under forhold, hvor familier skilles og  ejendom frarøves.

En kristen leder i Kina er blevet citeret for at have sagt:  ”Vi forfølges, medens I i Vesten forføres!”  Den sætning bør aldrig udviskes.

Men… de forfulgte kristne er ikke blot de lidende ”indtil blodet”  (Heb.12:4), men ”alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus”  (2. Tim. 3:12).  Ja,  alle!  Uanset hvor de bor.  Og uanset om blodet flyder eller ikke flyder.  Derfor er det ransagende spørgsmål:  Lever du og jeg ”et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus” eller er du og jeg blot et ”snakkehoved”, som de græske filosoffer mistænkte Paulus for at være (Ap.G. 17:18)?

Det har været mit privilegium at forkynde evangeliet på noget så originalt som et online ”debatforum”, hvor jeg for en god stund tåltes,  indtil jeg fik beskeden:  ”Gå  et andet sted med dit ”prædikeri” og kom ikke tilbage!”  Herren trækker i sidste ende i trådene, det véd jeg godt, og Han har det med at åbne nye døre, når andre lukkes.  Men det gør ondt alligevel.

2. Tim. 3:12 og Jesu  ord i Matt. 5:10-12 randt mig i hu, selvom jeg føler mig aldeles uværdig til at være omfattet af dem.  Men at lide ondt for Kristi skyld gælder alle kristne.  De findes i forretningslivet, på arbejdspladsen, i kirkelige sammenhænge og i deres egen familie.

Men hvad med de sorgløse, frivole og super instrumentale kristne på den muntre platform  på ægte amerikansk vis?  Tja, det er måske dem, den kinesiske, forfulgte kristne leder tænkte på, da han sagde ordene:  ”Vi forfølges, medens I forføres!”  En anklage, apostlen på eet tidspunkt også måtte rette til de verdsliggjorte korintere. (Smlgn. 1. Kor. 4:8-13).

4.2.14 – jn