Som de fleste véd fra kirkehistorien, var der en tilsyneladende uoverstigelig kløft med John Wesley og George Whitefield, 2 benådede engelske vækkelsesredskaber i det 18. årh.  Den blev dog omsider overvundet, og da George Whitefield blev spurgt, hvem der skulle begrave ham, svarede han uden tøven:  ”John Wesley”, hvilket også skete  (endda ved 2 gudstjenester).

Ned gennem historien har der, kristne brødre imellem, været mislyde.  Det trak op til en ”konfrontation” mellem Paulus og Peter i Gal. 2:11. som dog heldigvis kun var forbigående.  Siden omtalte Peter Paulus som ”vor elskede broder” og praktiserede dermed den ”oprigtige broderkærlighed”, han i sit første brev formanede til. 1. Pet. 2:22.

Uenighed kan opstå, både i lære og praksis, men det må aldrig gå ud over ”broderkærligheden” og den ”Åndens enhed”, vi formanes til at bevare (Ef. 4:3 ja, ”bevare” og ikke ”frembringe”).  Sker det, at brødre i Kristus ikke mere kan tale sammen, er alt ”tabt på gulvet”, og vor sjælefjende triumferer, for ”hvad han har i sinde, det véd vi.”  (2. Kor. 2:11).

På et ”brødremøde”, jeg en gang deltog i, læste en yngre ven Mal. 3:16 op for os og sagde:  ”Sørg for at I i det mindste altid kan tale sammen!”
Det kan koste ”prestige”, forfængelig ”vinduespynt”, åndelig stolthed og  rethaveri, men hvad betyder alt dette i lys af Kristi kors og evigheden?

14.1.14 – jn