Den hvide sne, som pludselig er faldet,
Smukt dækker plænen, busk og træer blidt,
Den kommer til os li´som den er kaldet
Og gør alt mørkt og dystert lyst og hvidt!

Ven er den med de legebørn så kære,
Og frosten kølner ikke deres gnist,
i denne rene barneuskylds sfære
Ej føles mere denne årstid trist!

Især når vintersolen glad frembryder,
Da får hvert landskab straks en stråleglans,
Der som en gave vores hverdag pryder,
Om blot vi for dens rigdom ejer sans!

Og havens solsort tager del i glæden,
Fra køkk´net vanker der lidt ekstra godt,
Vort fuglehus erstatter nemlig reden,
Det på en måde er dens vinterslot!

Af alle snefnugs mange milliarder
Hvert lille fnug er en original,
Ja, slig er også du blandt alle arter
Langt mer unik end hvert et slots royal!

-jn-

22/11.08