Ja, mener nogle.  Statsmagten m.  gejstligt  bifald indførte jo en homolov m. et kirkeligt ritual i frækt trods mod Bibelens lære om homoseksuel praksis.  Mens staten giver sin statskirke ugudelige ulykkeslove  (Es. 10:1),  er Kristi kirke dog frigjort fra disse.

Når ondskab praktiseres i Kristi menighed,  lyder Guds ord:  ”Udstød det onde menneske af jeres kreds” (1. Kor. 5:13), hvis vedk. ikke vil omvende sig.  Dette var højaktuelt i Korint, men heldigvis ydmygede pågældende synder sig, så en udstødelse ikke skete.   2. Kor. 2:6-10 og 2. Kor. 7:8-12.

Folkekirken er ikke menigheden, men et religiøst statsforetagende, dvs. ”dem udenfor” (1. Kor. 5:13), som Gud selv skal dømme.  Dem skal vi ikke stævne, for det gør Gud ”endeligt og afsluttende”  (Rom. 9:28).

Men i menigheden er det vor pligt at dømme dem, ”som bærer brodernavn, og som dog er utugtig eller havesyg eller afgudsyrker…” osv.  (1.Kor. 5:11), hvor ”dømmende ” det end lyder.  Det drejer sig om mere end lige homosex.

Vi må altså skelne mellem menighedens ansvar (”dem indenfor”) og Guds dom over dem, der er ”udenfor”.  Det fremgår klart af 1. Kor. 5:12, som således besvarer spørgsmålet om hvorvidt Guds folk skal retsforfølge staten.

21.12.13 – jn