Nu hvor der synges smukt om Betlehem, taler Herodes´ møde med ”alle folkets ypperstepræster og skriftkloge”  (Mt.2:4), stærkt til mig.  Trods deres bibelkundskab kendte de ikke Herren og spurgte ikke efter Ham,  som skrevet står:  ”Præsterne spurgte ikke:  ”Hvor er Herren?” De, der syslede med loven (den tids bibel), kendte mig ikke…”  (Jer. 2:8).  Sådan er det også med mange kjoleklædte præster i dag.

De gav imidlertid et bibelsk svar på Herodes´ spørgsmål uden det flyttede noget hos dem.  De vise mænd gik af sted, mens de ”bibelstærke” ledere ikke rørte sig af stedet.  De kunne senere om den lovede Messias sige:  ”Har skriften ikke sagt…?”  (Joh. 7:42) og så var Han, Skriftens midtpunkt, netop iblandt dem uden at blive ”teologisk” godtaget undtagen af de foragtede, ulærde toldere og syndere.  Er der ikke paralleller i vor tid?

At ”kunne”  Bibelen og dens teologi er ikke ensbetydende med et personligt kendskab til Herren, som sagde til de teologiske ledere:  ”I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv, og det er dem, der vidner om mig, og dog vil I ikke komme til mig for at få liv!”  (Joh. 5:39-40).  Igen:  Er der ikke paralleller til vor tid?

Der findes fjerne stammer, som kun har lidt bibel-kendskab, men som alligevel har fået så meget af evangeliets ord, at de har taget imod Kristus til liv og frelse, medens kirkegængere i den vestlige verden med bibel og trosbekendelse kan være totalt fremmede for det nye liv i Kristus.

Overdriver jeg?  Nej, ikke mere end Jesus gjorde det overfor Hans samtid.  Det er trist at se, hvor lidt Bibelen i dag værdsættes i kristenflokken.  Men når galt endelig skal være,  er det dog bedre m. mindre bibel og teologi og mere oprigtig søgen og spørgen efter Herren. Min gamle ven i Norge, John Olav Larssen,  sagde engang sagde til nogle journalister:  ”Vækkelse er, når vort folk på ny begynder at spørge efter Herren!”
16.12.13 - jn