|
Som ganske ung pinte dette ord mig: ”Ær din far og din mor! Det er det første bud, der er knyttet et løfte til: ”…for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv på jorden”. Ef. 6:2-3. Jeg var nemlig som dreng og endda også som ung kristen i opposition til min egen far. Det blev ofte sagt til mig: ”Husk, der er knyttet et løfte til det bud!”
Først som ung i USA indså jeg min grove forsyndelse mod bibelordet og måtte bede min kære far om tilgivelse. Åh hvilken tragedie, hvis ikke dette ved Guds nåde var sket. I dag kan jeg med glæde mindes de fortrolige samtalestunder, vi havde, inden han døde i en periode, hvor han vidste, han skulle dø. Herren var tro mod sit ord og lod det gå mig vel trods de mange odds, jeg rent menneskeligt havde imod mig.
Jeg tænker på en anden mand, jeg kendte på nært hold. Han var charmerende, humoristisk, en medrivende folketaler, kvindebedårer og altid selskabslivets midtpunkt, hvor han kunne sætte sig til klaveret og synge sig ind i hjerterne, ofte med egne tekster. Han var tilmed en bekendende kristen med høj profil. Som dreng tænkte jeg: ”Ham ville jeg godt ligne!”
Men det gik ham ikke godt. Også han var i opposition til sin gudfrygtige far, som ellers elskede sin søn og gerne så ham som efterfølger i forretningen. Faderen havde nok ikke sønnens karisma, men var helt igennem ægte både som forretningsmand og lægprædikant. En kort tid arbejdede endda de to sammen, for sønnen var den fødte friluftstaler. Men synd, bl.a. utroskab, fik indpas, han blev kritisk og oprørsk overfor faren uden ydmyg anger, og hans liv blev en tragedie.
Nogle slipper tilsyneladende godt fra det, endda med verdslig succes. Sådanne har jeg også kendt. For ”nogle menneskers synder er åbenlyse og går forud for dem til dom, hos andre følger de bagefter” (1. Tim.5:24), nemlig ved Herrens ultimative, retfærdige dom.
Lykkelig er du, om du er blandt dem, hvis synder er gået ”forud til dom”, dvs. til et personligt, angerfuldt opgør, mens tid er, uden at vente til ”bagefter”.
10.12.13 - jn
|
