”Herren, Hærskarers Gud, HERREN er Hans navn!”  (Hos. 12:6) – engelsk ovs.:  ”Herren er Hans ihukommelsesnavn!”

Ja, hvad er ”navnet over alle navne”?  De fleste kristne vil sige:  ”Det er Jesus!”  En norsk ven viste mig en gang, at dette ikke er korrekt.

  Hvad er da ”navnet over alle navne”?  Vi læste det kendte ord fra Fil. 2:9-11, hvor det ophøjede udtryk findes, og han gjorde specielt opmærksom på v. 11:  ”…og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære:  Jesus Kristus er Herre!” – og min norske ven tilføjede:  ”HERREN er Hans navn som navnet over alle navne!”

Og altså ikke  blot ”Jesus”.   I  bønnerne siges typisk:  ”Kære Jesus…”  Disciplene gjorde det ikke.  De sagde ”Herre”.   Før Paulus blev omvendt var Han nok kun ”Jesus”, men da Herren mødte ham på vejen til Damaskus, sagde han spontant:  ””Hvem er du, Herre?”  Svaret lød:  ”Jeg er Jesus, som du forfølger!”  (Ap.G. 9:5) – som om Han ville sige:  ”Jeg er den person, du indtil nu kun har kendt som ”Jesus”.

Paulus kunne skrive om Jesus uden hele tiden at sige ”Herren Jesus”,  fx i 1. Tess. 4:14, men dog altid i samme åndedræt som ”Herren”, og om ”Herrens komme”,  om at ”Herren selv skal stige ned fra Himmelen”, om at ”møde Herren i luften” og om ”altid at være sammen med Herren!”

Troende venner i USA kalder ”søndag” Herrens dag (”The Lord´s Day”), da søndag jo oprindelig betyder ”solens dag” og ikke ”sønnens dag”.

Gør det nogen forskel, om det kun er ”Jesus” el.  ”Herren”?  Nej, hvis det kun er en formalitet.  Det barn, som barnligt vidner om sin kærlighed til Jesus og endnu ikke kender Ham med andet navn, er vor Frelsers hjerte nærmere end dem med den åh så  ”korrekte” terminologi!

Men en moden omgang med Biblen lærer os også en ”moden” og tilbedende tiltaleform, især når vi véd, hvordan Jesus-navnet misbruges.

”Måtte de kende, at du alene har navnet HERREN!”  (Sl. 83:19, norsk ovs.)

8.12.13 - jn