Forside Salmer Ordets forunderlige lys
Ordets forunderlige lys Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 07. december 2013 10:15



Melodi:  Vor tro er den forvisning på…  (Salmebogen nr. 5
77)

Forunderlig er Skriftens skat,
vi dagligt mer end aner,
når det oplyser sjælens nat
ad sine egne baner!
Dets lys er Kristus og Hans ord,
som Herrens Ånd, der i os bor,
til troens liv os maner!

Ej ved vort eget, fromme mas
vi frelsen kan erholde!
Af nåden uforskyldt modta´s
i hjerter stundom kolde
ved troen korsets ”fuldbragt”, som
vor Frelser ej skal gøre om,
slig den sig vil udfolde!

Højt sig det for dig selv især,
indtil din sjæl sig fryder,
gå da til andre og frembær,
hvad Han for dig betyder!
Tal vel om Kristus, bliv ej træt,
lad ordet komme til sin ret,
som evangeliet byder!

Spænd sandhedsbæltet om dig fast
som værn mod falske røster!
Gå Kongens ærinde i hast,
ja, vær en Israels trøster!  (Es. 40:1)
Hvor ensomt bliver end dit lod,
o, lad det ord ej savne brod,
som syndere indhøster!

7.12.13 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)