Hej, venner, som jeg deler modersmålet med.  På disse kanter er Danmark lige så vidt kendt, men heller ikke mere.  Dog, H.C. Andersens eventyr får nok en klokke til at ringe.  Søren Kierkegaard?  Nej, så skal vi over i en anden (intellektuel) boldgade.  Men min boldgade er ”the common people”.

Børnebørnene, 3 små prinsesser, har været et næsten ”ekstatisk” højdepunkt med deres frydefulde invasion af vort soveværelse hver morgen, hvor de sidste rester af nattens skygger med eet fortrænges.

Min egen afstikker til 6 stater foruden vor base i Washington har været fra ”herlighed til herlighed”.  Godt nok har jeg været blandt ”eksklusive brødre”, og deres samlinger kan på mig virke lidt tunge, men ikke desto mindre blev jeg usædvanligt varmt modtaget overalt og fik stor frihed til ordets tjeneste.  Jeg ved ikke hvorfor.

Jeg blev ”genforenet” med en gammel ven og velynder, som var ekstremt god ved mig i mine unge dage i Pennsylvania.  Han fylder 88 i dec., men var stadig helt ”oppe på mærkerne” rent åndeligt og taler stadig med overbevisningens kraft og glød.  Det var en kæmpe inspiration for mig.

Et andet højdepunkt var en lignende ”genforening” med et missionærpar, gamle ungdomsvenner, som har tjent Herren hele deres liv blandt indianerne i et par af Brasiliens jungler.  Hvilken vederkvægelse!

Mange fine detaljer og navne kunne nævnes, men da bliver jeg aldrig færdig.  Jeg kan kun sige, at der, hvor jeg færdedes, var ”jorden fuld af Herrens miskundhed”, og det siger ikke så lidt.  Mit bæger flyder over!

Yakima, WA, USA, 26.10.13 – jn