Jeg traf igen på den 95-årige mand, jeg kom i snak med forleden, og med hvem jeg sang ”I have the joy, joy, joy, joy down in my heart…”.  Denne gang havde han sin kone med.   Nu sang vi alle tre. Det var et glædeligt lille ”træf på åben gade.

Denne gamle mand  var i imponerende, god form.  Høj, slank og rank, og han skulle da også lige vise mig, at det med formen ikke var helt lyv, for han løb nogle raske skridt frem og tilbage.  Han havde været lærer, og stadig er der gamle elever i 70’erne, som besøger ham, fortalte konen, som jeg tror, var en genfødt kristen.

Hun lovede at bede for mig og mit lille ”gospel card”  (mit ”sædekorn”), og så sagde hun noget, som blev ”siddende igen” hos mig.  Vi havde talt om, hvor svært det er at tale sådan,  at  mennesker som på pinsedagen får et stik i hjertet, dvs. ”dødsstødet” til omvendelse.  Hun sagde:  ”Du skal være Kristus overfor mennesker!”  Det var ikke nogen ”overåndelig” bemærkning, men helt bibelsk.  Smlgn. fx 2. Kor. 3:3. 

Tak, kære kvinde, for denne hilsen mandag formiddag!

Yakima, WA, USA, 1.10.13 – jn