Melodi:  Befal du dine veje

Den troest, min sjael erfarer,
den har jeg I Guds ord,
som dunkle ting opklarer
og Frelseren goer  stor,
med intet vil jeg bytte,
thi stoerste fryd jeg faar,
naar jeg til ord kan lytte,
som I min noed mig naar!

Den troest, hvormed Gud troester,
vi andre bringe kan,
thi ingen verdens roester
kan lindre li’ som Han,
der ved, hvad moerket gemmer
med hver dets sukkelyd,
til vi igen istemmer
vor lovsangs aegte fryd!

I evangeliets stemme
vi trives allerbedst,
her foeler vi os hjemme
og er ej fremmed gaest,
nej, Kristus vi forkynder
som svar paa synd’res noed,
fordi Han vore synder
tog paa sig ved sin doed!

Tak, Herre, du mig soegte,
jeg dig ej agted spor,
ej heller som et rygte,
dog opvakt ved dit ord
jeg kan dig nu lovprise
for hvad i dig jeg fik
som stadig troest og lise
i hvert et oejeblik!

Yakima, WA, USA, 27.9.13 – jn