”Se, jeg er kommen, i bogrullen er der skrevet om mig…”  (Hebr.br. 10:7)

I DK er det mit privilegium at lede et faellesskab, der p.t. ”arbejder sig igennem” Hebraeerbrevet med fokus paa Kristi forsoningsvaerks tilstraekkelighed – et tema, som jeg selv aldrig bliver traet af.
Dette tema er Bibelens ”roede traad” og fjernes denne Kristus-centrerede ”traad”, traevles hele Bibelen op, indtil vi til sidst ingen Bibel har igen.

Alligevel hoerer jeg religioese mennesker sige:  ”GT siger mig ikke noget!” – ”Jeg faar ikke noget ud af det!” – men taenk saa paa, at vor Frelsers oejne hvilede paa GT’ s bogrulle.  Det er Ham, der sagde:  ”Der staar skrevet!” og:  ”Der staar atter skrevet!”, og Han sagde ogsaa:  ”Skriften kan ikke omstoedes!”  (Joh. 10:35) – fulgt op at Paulus, der skriver:  ”Den ganske Skrift er indblaest af Gud!”   (3. Tim. 3:16, norsk ovs.).

I mine ”holmgange” med baade ateister og religioese mennesker (kirkefolk) paa Kristeligt Dagblads ”debatforum” (indtil jeg blev smidt ud) overraskede det mig gang paa gang at maatte konstatere ateisternes imponerende bibelkendskab, medens de, hos hvem jeg forventede en vis fortrolighed med Skriften, afsloerede baade stor uvidenhed, ja, ligefrem foragt for det meste af Bibelen, som de i tide og utide lod gaa ud over os stakkels, naive”bibelfundamentalister”.

Beskaemmende, ikke sandt?  Men det synes  religioese bibelkritikere ikke, for de er jo meget klogere end Guds ord.  Og de vil forblive uimodsagt, hvis vi ikke er i dagligt selskab med Ham, der ud af et selvoplevet forhold til Skriften sagde med guddommelig myndighed:  ”Det staar skrevet!”

Yakima, WA, USA, 19.9.13 – j