Forside Artikler Til barnedåbsfest i Næstved
Til barnedåbsfest i Næstved Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 02. september 2013 02:40




Jeg var blevet bedt om at give et ord ved en stor, katolsk barnedåbsfest.  Herren havde sendt mig med et ord, da jeg talte min sjæl ud af kroppen med Jesu ord::  ”Sandelig siger jeg jer:  Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”  (Mt. 18:3).

Til stede var overvejende tamilske kirkegængere, et eksotisk farvestrålende syn med festlige, orientalske gevandter.  Der var også ”hvide” tilhørere, og der var ateister, muslimer og hinduer.  De fleste forstod og talte dansk, - kun een familie fra Tyskland behøvede oversættelse, og det behøvede også en ung frue fra Iran, men hendes dansk-talende mand oversatte næsten ord for ord budskabet fra Guds ord.

Trods tilsyneladende stor apati, fik de Herrens ord, som skulle det blive min sidste anledning til at vidne om frelsens evangelium på denne jord.  ”Nu siger du ikke mere i dag”, hviskede min kone til mig, da jeg lidt slukøret satte mig hen ved hendes bord.

En ung mand kom hen til mig.  ”Du talte lige som vores præst”, sagde han venligt.  Han var fra Iran, så jeg spurgte ham, om han kom i en farsi-kirke i København.  ”Nej, jeg er muslim”, og min kone sagde lige til mig, at aldrig  havde hun vidst, kristendommen var så nær vores tro.”

Jeg følte mig forvirret.  -  Senere kom et par hinduer hen for at tage afsked med mig og udtrykte glæde over ordet, de havde hørt.  Nu var min forvirring komplet.  Hvad med de religiøse kirkegængere?  Intet respons.  De virkede totalt ligeglade, lige med undtagelse af en nydelig, ung frue fra et andet sted i landet.  Hun var ”hvid” og jeg fik at vide, hun kom fra et missionærhjem.

Jeg prøvede at sunde mig på disse oplevelser.  Hvor var mine ”medkristne”?  Hvorfor dette varme respons fra hedningereligioner?  ”De små uskyldige børn er i vores religion guder”, sagde en hindu kvinde til mig.  Det kunne jeg ikke bruge til noget.  Og dog var der hjertelig kontakt.

Jeg tænkte mit.  Er det blevet åndelig ”nat” i hele det kristne establishment, medens gehør opleves fra en helt anden kant?  Og hvad vil vække?  Korrekte, teologiske prædikener?  Nej, gehør  vækkes på samme måde som hos mig som teenager, da jeg mødte en mand, der var tydeligt solgt på det, han forkyndte med en selvoplevelsens kraft, der ikke bare gjorde mig interesseret, men gik ”rent ind” hos mig til åndelig opvækkelse.

Søren Kierkgaard havde ret.  ”Kristendom er ildspåsættelse!”  Lad ligegyldigheden være aldrig så stor, lad den kirkelige religiøsitet slumre videre og lad orgelbrus og ritualer dope ind i dødelig koma de ”fromme” kirkegængere, men o, må der stadig, her i  11. time, være tilbage nogle Kristi efterfølgere, hos hvem ilden brænder!  ”Udsluk ikke Åndens ild!”  står der i en engelsk oversættelse (NIV) i 1. Thess. 5:19.

2.9.13 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)