En af mine irakiske venner kyssede sin Bibel, inden han slog op i den for mig. Det havde jeg ikke set før, men han fortalte, at det var noget, de brugte at gøre. Han tilbad ikke Bibelen, men viste på den måde sin kærlige ærbødighed for denne hellige bog. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne falde nogen af mine danske landsmænd for brystet.

Jeg kysser min elskedes breve, men det er i virkeligheden hende, jeg kysser og ikke brevpapiret.

Min morfars og andre gode mænds skrifter elsker jeg, men det er naturligvis hverken papir eller tryksværte, jeg elsker, men disse skrifters forfattere.

Sådan er det også med Bibelen. ”Bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende!” (2. Kor. 3:6), og det er ethvert troende menneskes lykkelige erfaring, som lever med en åben Bibel.

”Hvis ikke Guds ord forkyndes, når kristne kommer sammen, kan de lige så godt lade være at komme sammen”, sagde Luther, Bibelens mand om nogen, men han mente naturligvis ikke, vi som kristne kommer sammen for at tilbede selve bogen. ”Sola scriptura” var hans kampråb mod al vranglære.

Billy Graham, som i sine yngre år kom til at betyde meget for mig som evangelist, blev på et tidligt tidspunkt i sin tjeneste voldsomt antastet af bibelkritikere. En august nat kom dog vendepunktet. Han skriver i sin selvbiografi:

”Den præcise ordlyd af min bøn kan ikke genkaldes, men den må have været et ekko af mine tanker: ”Åh Gud! Der er mange ting i denne bog, som jeg ikke forstår. Der er mange tilsyneladende modsigelser. Der er nogle steder i den, der ikke synes at stemme overens med moderne videnskab. Jeg kan ikke svare på alle de filosofiske og psykologiske spørgsmål.”

”Jeg prøvede at være ærlig over for Gud, men der var stadig noget, der var uudtalt. Til sidst gjorde Helligånden mig fri nok til at sige det: ”Jeg vil acceptere dette som dit ord – i tro! Jeg vil lade troen gå over mine intellektuelle spørgsmål og tvivl, og jeg vil tro på, at dette er dit inspirerede ord!”

Billy Graham fortæller, at fra den stund kom der en ny kraft over hans forkyndelse.  Vi vil altid huske ham for hans ”Bibelen siger”-forkyndelse.

Jeg kan kun gentage: Vi tilbeder hverken papir eller bogstaver, men Bibelens egentlige Forfatter, som (ganske vist gennem mennesker) har givet os sit ord, der først og fremmest gør Kristus stor, ja, større dag for dag for vore hjerter.

25.8.13 – jn