Forside Poesi Rosenduft
Rosenduft Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 05. august 2013 19:41


Melodi:  Vi bor  ej her, vi blot  hernede gæste…


Du kære rose, som symboliserer
med farven rød min ungdoms elskov hed,
og som mig atter kærligt inspirerer
sublimt og digterisk dér i sit bed!

Den rosenduft er duften over alle,
selv på min livskvæld har jeg for den sans,
den som en ungmø vil mig til sig kalde,
for hvem jeg inklinerer til en dans!

Mig hjælper rosen til at abstrahere
fra diskussioner og fra polemik,
her kan, hvad Gud har skabt, mig inspirere
og hæve mig langt over kold logik!

Så vær i stedet rosens lykkebringer,
en enkelt stilk er nok som dens profil,
der kærligt og fornyende fremtvinger
sit eget oversanselige smil!

O, gør mig blandt uvenner sammensvorne
til rosenduftens evangelium,
som rosen har det liv nok sine torne,
men aldrig skal min mund de gøre stum!

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)