Forside Salmer Naturens pragt og korsets ”Fuldbragt!”
Naturens pragt og korsets ”Fuldbragt!” Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 05. august 2013 05:43



Melodi:  I Jesu navn går vi til bords….

Du kære lille sommerfugl,
som ej sig gemmer bort i skjul,
men synlig er på just hver blomst,
hvortil du særlig har adkomst!

Du støjer ej med mindste lyd,
men er vor haves stille fryd,
trods vingesus du har en fred,
som også vi kan smittes med!

Og herlig er den farvepragt,
Gud har i disse vinger skabt,
der vidner om, at småt bli´r stort,
når blot af Skab´ren det er gjort!

Vi ynke må enhver til lands,
der ej for Skaberen har sans
og ikke kender anden gud
end selvklogskabens hovedbrud!

Men skønnere end nogen pragt
er korsets træ med sit ”Fuldbragt!”
Naturen først bli´r rigtig skøn,
når sjælens Frelser er Guds Søn!

4.8.13 –jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)